På tysk spiller verber en afgørende rolle i konstruktionen af sætninger, og det er vigtigt at forstå deres bøjning for at kunne kommunikere effektivt. Et af disse vigtige verber er “lassen”, which can convey various meanings depending on the context. Here, we'll look into the conjugation of “lassen” på tværs af forskellige grammatiske tider.
Nutid
I nutid, “lassen” konjugeres på følgende måde:
– ich lasse (Jeg lader være)
– du lässt (du lader)
– er/sie/es lässt (han/hun/det lader)
– wir lassen (vi lader)
– ihr lasst (du [flertal] lader)
– sie lassen (de lader)
Datid (simpel fortid)
I simpel datid, “lassen” bøjes uregelmæssigt:
– ich ließ (Jeg lader være)
– du ließt (du lader)
– er/sie/es ließ (han/hun/det lod)
– wir ließen (vi lader)
– ihr ließt (du [flertal] lader)
– sie ließen (de lader)
Perfektum
Perfektum af “lassen” dannes ved hjælp af hjælpeverbet “haben” (at have) og datids participium “gelassen”:
– ich habe gelassen (Jeg har ladet)
– du hast gelassen (du har ladet)
– er/sie/es hat gelassen (han/hun/det har ladet)
– wir haben gelassen (vi har ladet)
– ihr habt gelassen (I [flertal] har ladet)
– sie haben gelassen (de har ladet)
Perfektum datid
Perfektum, også kendt som pluperfektum, dannes på samme måde som perfektum, men med hjælpeverbet “haben” bøjet i datid:
– ich hatte gelassen (Jeg havde ladet)
– du hattest gelassen (du havde ladet)
– er/sie/es hatte gelassen (han/hun/det havde ladet)
– wir hatten gelassen (vi havde ladet)
– ihr hattet gelassen (I [flertal] havde ladet)
– sie hatten gelassen (de havde ladet)
Fremtidige tider
Fremtid I (simpel fremtid)
I simpel fremtid, “lassen” bøjes med hjælpeverbet “werden” (at blive) efterfulgt af infinitivformen af “lassen”:
– ich werde lassen (Jeg vil lade)
– du wirst lassen (du vil lade)
– er/sie/es wird lassen (han/hun/det vil lade)
– wir werden lassen (vi vil lade)
– ihr werdet lassen (du [flertal] vil lade)
– sie werden lassen (de vil lade)
Fremtid II (Perfekt fremtid)
I perfektum fremtid, “lassen” kombineres med hjælpeverbet “werden” bøjet i nutid og infinitivformen af “lassen”:
– ich werde gelassen haben (Jeg vil have lov)
– du wirst gelassen haben (du vil have ladet)
– er/sie/es wird gelassen haben (han/hun/det vil have ladet)
– wir werden gelassen haben (vi vil have ladet)
– ihr werdet gelassen haben (I [flertal] vil have ladet)
– sie werden gelassen haben (de vil have ladet)