Tysk og engelsk er begge indoeuropæiske sprog, men de har forskellige grammatiske strukturer. I denne artikel ser vi nærmere på de vigtigste forskelle og ligheder mellem tysk og engelsk grammatik.
Ordstilling
Tysk
- På tysk er den grundlæggende ordstilling Subjekt-Verb-Objekt (SVO), ligesom på engelsk.
- Men tysk er mere fleksibelt med hensyn til ordstilling på grund af dets kasussystem. Det betyder, at ordstillingen kan ændres, uden at sætningens betydning ændres.
Engelsk
- Engelsk følger også ordstillingen Subjekt-Verb-Objekt (SVO) i de fleste tilfælde.
- I modsætning til tysk har engelsk mindre fleksibilitet i ordstillingen, og hvis man ændrer den, kan det ofte ændre betydningen af sætningen.
Sager
Tysk
- Tysk har fire kasus: nominativ, akkusativ, dativ og genitiv.
- Et substantivs kasus bestemmer dets funktion i sætningen og påvirker de artikler, adjektiver og pronominer, der er knyttet til det.
Engelsk
- Engelsk plejede at have et mere omfattende kasussystem, men det er stort set forsvundet. Der er dog nogle rester tilbage, f.eks. kasus på pronominer (f.eks, I/me, he/him, she/her).
- Engelsk bruger primært ordstilling og præpositioner til at angive forholdet mellem ordene i en sætning.
Artikler
Tysk
- Tyske artikler (bestemte og ubestemte) ændrer sig afhængigt af køn, tal og kasus for det substantiv, de ledsager.
- Der er tre bestemte artikler på tysk: “der” (maskulinum), “die” (hunkøn), og “das” (neutrum).
Engelsk
- Engelske artikler (a/an og the) ændrer sig ikke afhængigt af køn, tal eller kasus.
- Engelsk har kun én bestemt artikel (“the”) og to ubestemte artikler (“a” og “an”).
Bøjning af udsagnsord
Tysk
- Tyske verber bøjes ud fra person og tal (I am, you are, he/she/it is).
- Tysk har stærke og svage verber, og uregelmæssige verber er almindelige.
Engelsk
- Engelske verber bøjes i tid og person (I am, you are, he/she/it is).
- Engelsk har færre verbalbøjninger end tysk, og uregelmæssige verber findes også, men er mindre almindelige.